Milena Penkowa

Hjerneforskeren Milena Penkowa anlagde sag mod en journalist på Weekendavisen, der havde holdt et foredrag om den meget omtalte Penkowa-sag, som drejede sig om misbrug af forskningsmidler og uredelig forskning.

Injuriesagen drejede sig blandt andet om følgende udsagn fra Weekendavisens journalist:

”Måden hun havde dels vejledet hendes studerende på, dels brugt deres resultater, forvansket deres resultater, gengivet deres resultater i nogle tidsskrifter eller i nogle videnskabelige artikler, hun planlagde at indsende til et videnskabeligt tidsskrift”.

”Og den allerførste Milena Penkowa-artikel, altså om svindelaffæren, starter sådan her”.

”I 2003, der har hun garanteret hørt om det her nystartede firma fra USA, der leverede rotter til rotteforsøg, taget deres brevpapir, taget deres logo, kopieret det, hvad ved jeg, pdf, generator eller almindelig kopimaskine, kopieret den og hvad hedder det, skrevet nogle tidspunkter på og indført nogle oplysninger, som kunne bevidne at rotteforsøgende var udført. Og sådan havde begåeet dokumentforfalskning for at kunne fremlægge dokumenter for dekanen, den nuværende rektor, der beviste, at hun havde udført de forsøg”.

Retten fandt at de påklagede udsagn delvist fremstod som faktuelle oplysninger og delvist fremstod som journalistens vurdering af sagen.

Retten fandt at der havde været et faktuelt grundlag for udsagnene og at udsagnene i øvrigt var fremsat i god tro til berettiget varetagelse af almen interesse (det vil sige samfundets interesse i, at en sag som den foreliggende kan omtales og debatteres offentligt).

Retten fandt, at det ikke kunne udelukkes at Weekendavisen kunne føre sandhedsbevis for påstanden om dokumentforfalskning og selvom sandhedsbevis ikke var ført, blev journalisten frifundet.

Retten lagde herved generelt vægt på, at emnet for foredraget (misbrug af forskningsmidler og myndighedernes håndtering heraf) var et emne af væsentlig samfundsmæssig relevans og at der i en sådan sag var vide grænser for ytringsfriheden.

Frederiksberg rets dom af 3. juni 2013