Sagen handlede om mediernes omtale af den såkaldte ”toldsag” på Færøerne. Toldsagen handlede om en fremtrædende politikers ansvar for overtrædelsen af toldlovgivningen. Den pågældende politiker, der siden blev finansminister, havde været direktør for en virksomhed på Færøerne som importerede varer, i starten af 1990’erne. Virksomheden havde ikke afregnet told af varerne.
Den færøske TV-station Kringvarp Føroya omtalte i perioden fra december 2013 til maj 2014 sagen, ligesom Kringarp Føroya i maj 2014 udsendte en særskilt udsendelse ”Jeg holdt landets love” om sagen på Færøsk TV. Politikeren anlagde sag, idet han gjorde gældende, at en række udsagn i udsendelserne om at han havde snydt og sveget med told var uberettiget. Sagen drejer sig om et stort antal udsagn i nyhedsudsendelsen Dagur & Vika på Færøerne, herunder blev der blandt andet anlagt sag om følgende udsagn: ”Bevidst at have brudt toldloven”, Bevidst at have påført landskassen tab”, ”Snød med told”.
Journalisterne blev dømt for injurier i byretten, men blev siden frifundet under en ankesag ved landsretten.
Ved sagens vurdering fandt landsretten, at der skulle lægges vægt på, hvordan en almindelig læser eller seer ville opfatte udsagnene ud fra deres indhold og sammenhæng.
Snød med told: Finansministeren snød landskassen for 600.000 kr.
Udsagnet om, at den pågældende minister havde ”snydt landskassen for told” og om at selskabet, hvori han var direktør også havde ”snydt sin nærmeste samarbejdspartner for flere hundrede tusinde kroner” samt udsagn om, at den pågældende politiker ”brød toldloven flere gange” måtte forstås som beskyldninger om overtrædelse af gældende toldregler i forbindelse med manglende toldbetaling.
Landsretten konstaterede, at Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10 blandt andet beskytter kritiske vurderinger, når de er baseret på et tilstrækkeligt faktuelt grundlag, og at artikel 10 også beskytter den form, hvori udsagnet fremsættes, herunder kan pressen i en vis udstrækning overdrive eller provokere.
Landsretten lægger endvidere vægt på, at den pågældende politiker var landsstyremedlem for finansanliggender med ansvar blandt andet for toldområdet og formand for sit parti. Uanset at sagen vedrørte private erhvervsforhold lang tilbage i tiden (1989 til 1992), fandt landsretten at sagen var af samfundsmæssig interesse, da de forhold der blev omtalt, kunne have betydning ved bedømmelsen af egnetheden til at udøve politisk virksomhed.
Landsretten lagde til grund, at der, som følge af økonomiske vanskeligheder, blev oparbejdet betydelig gæld til toldvæsenet i den virksomhed som politikeren havde ledet, og at der var blevet solgt varer uden at disse var tolddeklareret. Landsretten fandt, at politikeren måtte have indset, at han ved at lade virksomhedens salg af ufortoldede varer fortsætte med en stadig forøgelse af toldgælden til følge, påførte landskassen en væsentlig risiko for formuetab.
Sammenfattende fandt landsretten, at ingen af de ærekrænkende udsagn var strafbare, da sandheden var bevist i tilstrækkeligt omfang, jf. herved Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10 og retspraksis vedrørende journalisters ytringsfrihed.
Østre Landsrets dom af 18. november 2015
